|
21. maj 2012.
Sidste dag på Færøerne i denne omgang har taget sin begyndelse. Inden det for alvor bliver tid for at tage afsked med Hotel Hafnia, der har været vore base under besøget, skal der lige være tid til de sidste indkøb.
Vi starter med en tur på havnen for at se på sølvsmykker og besøge skibsprovianteringen for at se, om der er noget, som vi absolut ikke kan undvære som minde; det var der ikke :-). Til gengæld havde Norröna anløbet havnen, så vi fik et glimt af denne store, flotte færge, der sejler mellem Danmark og Færøerne.
 
Selvom Britta havde købt et par kilo færøsk uldgarn den første dag, viste vores pakning af kufferter, at der stadig var ledig plads, så selvfølgelig skulle vi tilbage til Snældan efter endnu et par kilo garn, så der kan blive et par flotte færøske trøjer i løbet af den kommende vinter.
 
Byturen sluttede i indkøbscentret SMS, der heller ikke havde noget, som vi ikke kunne undvære.
Så var det tid til at tage afsked med Tórshavn og returnere til Vágar Lufthavn. Endnu en gang havde Atlantic Airways gjort klar med deres nye Airbus 319A til en hurtig og behagelig tur tilbage til København.
 
Nogle spændende og begivenhedsrige dage, hvor vi har oplevet den fantastiske natur på Færøerne, men også vejrets luner, sluttede med varmerekord i de dage, vi var der. Hele 8 graders varme, men med en strid blæst, der fik det til at føles væsentlig koldere.
Det var lidt af et chok at lande i 24 graders varme og høj solskin i Kastrup Lufthavn - og vi havde ikke engang taget sommertøj med i kufferten, så vi kunne skifte til noget tøj, der bedre svarede til vejrforholdene.
Det har været en fantastisk ferie og tak til Bo for mange gode tips til, hvad vi skulle opleve. Vi nåede ikke det hele - men Faroe Islands, we'll be back.
20. maj 2012.
Færingerne er et meget gæstfrit folkefærd, men øerne har ikke vist sig fra den mest gæstfrie side i dag, hvor regnen har væltet ned siden i morges. Til gengæld giver det et godt indblik i, hvordan man virkelig har forstået at leve i pagt med naturen.
I dag startede vi turen med at gå i Søren Ryges fodspor og kørte vejen til Streymoys nordspids til den lille bygd Tjørnuvik.
 
Det er en meget hyggelig lille bygd med små karakteristiske huse og en lille kirke.
 
Vejen til og fra Tjørnuvik er meget smal og man håber ikke at møde modkørende biler. På trods af den begrænsede plads forhindrede det dog ikke får og lam at græsse i vejkamten.
 
Herefter gik turen over Eysturoy og videre via den undersøiske tunnel til Bordoy og øens største og Færøernes næststørste by Klaksvik. Det blev dog kun til en tur rundt i bil, for regnen har ikke gjort holdt på noget tidspunkt.
På vejen hjem gjorde vi dog en afstikker til Oyndarfjørður, egentlig for at se de vuggende klippestykker, Rinkusteinar, men vejret gjorde, at det ikke var muligt at komme tæt på. Til gengæld kom vi igen så højt til tops, at vi kørte i sne - og helt ærligt, så kan Frankrig godt pakke sammen, hvad angår bjergkørsel og hårnålesving.
 
Flyt bare bjergetaperne i Tour de France til Færøerne.
Regnen er selvfølgelig ikke så spændende at bevæge sig i. Til gengæld har det givet utrolig meget ekstra kraft til vandfaldene, der var helt imponerende at se.
 
19. maj 2012.
Dagen startede med den store morgen-buffet på Hotel Hafnia; bonus ved at bo på hotel.
Allerede igår reserverede vi plads til sejlads langs Streymoys klipper og vi satte derfor næsen mod Vestmanna efter morgenmaden. Turen til Vestmanna, ca. 45 km., var i sig selv en oplevelse med en meget afvekslende natur - og får på vejen - og en bedre rutchebanetur fra hav-niveau til 1.000 meter over havet og så ned igen.
Vel ankommet til Vestmanna går vi på opdagelse inden sejlturen og her nyder Britta et af de mange mindre vandfald.
Vi er klar til nogle fantastiske oplevelser, hvor nogle meget dygtige søfolk sejler os helt tæt på klipperne. Fårene klatrer let og elegant op ad klipperne og lever i deres rette element.
 
Da vi kom ud i Atlanterhavet steg bølgegangen betragteligt, selvom havet så fredeligt ud, og vi fik nogle gevaldige vippe-ture. Vi blev sejlet ind i små grotter og så imponerende klippeformationer på flere 100 meter tårne sig op og med masser af fuglereder.
 
 
Søpapegøjer så vi desværre ikke ikke i den virkelig natur, men heldigvis kunne turistkontoret i Vestmanna være med til at bibeholde illusionen.
Vel tilbage i Tórshavn slappede vi af et par timer inden aftenen blev sluttet af med en udsøgt middag til Restaurant Toscana.
Og her har vi allerede inspirationen til næste gang, vi skal mødes i madklubben.
18. maj 2012.
Så er vores ferie-oplevelser på Færøerne skudt igang. Efter en rolig morgen fulgte Claus Bo os til bussen, så vi kunne tage S-tog og Metro til Kastrup Lufthavn. Her kom Camilla for at ønske os går tur (og måske også sikre sig, at vi nu også tog afsted :-) ).
Ved gate B19 ventede Atlantic Airways nye stolthed, en Airbus 319, på at bringe os til Færøerne. Med vanlig færøsk lune er tidstabellen for turen ikke justeret efter indsættelsen af den nye maskine - det virker bedre at melde over højttaleren, at man ankommer til Vágar Lufthavn 30 minutter før planlagt ankomst.
Ved ankomsten var vejret smukt med sol fra en stort set skyfri himmel, men med en temperatur omkring 5 grader. I lufthavnene ventede vores lejebil, der skal være vores tro følgesvend de næste dage:
Vi valgte ikke at tage den direkte vej til Tórshavn, men valgte den gamle vej over fjeldene. Her kørte vi i en hel del sne og oplevede en helt fantastisk natur og udsigt. Vi holdt en kort pause inden vi kørte ind til Tórshavn for at nyde udsigten.
Vi har allerede set hele Tórshavns butiksliv (tror vi nok), Britta har købt et par kilo færøsk uldgarn og vi slapper af på hotelværelset, inden turen går ud for at se på havnen og Tinganæs, få noget aftensmad og måske en lille godnat-øl på Café Natur, inden vi skal lade op til den første hele dag med udflugter i morgen. |